Glostrup Park Hotel - Hovedvejen 41 - DK 2600 Glostrup
(+45) 43 96 00 38
glostrup@parkhotel.dk
Book nu
WiFi i verdensklasse

WiFi i verdensklasse


Danmarks bedste hotel- og konference WiFi befinder sig på Glostrup Park Hotel

”Som led i vores strategi om, at levere de bedste hotel- og konferenceprodukter, har det været naturligt, at se på gæsternes mulighed for at komme på højhastighedsinternet”, indleder Mikael Melander, adm. direktør på Glostrup Park Hotel.

”Vi har været udfordret på vores WiFi, der efterhånden havde svært ved at håndtere det stigende antal gæster vores mange nye værelser og konferencelokaler rummer. Én ting er, at have en fiberforbindelse på 1 Gbit hastighed, men hvis ikke vi formår at distribuere forbindelsen ud til gæsternes laptop´s m.v. er det jo ligegyldigt.”

Dette er lykkedes nu.

WiFi løsningen, der leveres af RAW IT, er in-room baseret. En in-room løsning giver det optimale signal i alle hotelværelser og mødelokaler, og derved en maksimal dækning til at understøtte den 1 Gbit forbindelse hotellet tilbyder.

I konference afdelingen glæder konferencechef Ulla Bastholm sig over resultatet, der også omfatter de 26 mødelokaler. ”RAW IT garanterer, at der vil være fart på WiFi’en. Det glæder jeg mig til at præsentere for vores mange daglige konferencegæster”.

“Vi er stolte over at kunne være med til at give Glostrup Park Hotel det løft på WiFi’en der gør, at de vil stryge helt til tops når det gælder WiFi. Vi er sikre på, at gæsterne og hotellet vil nyde godt af det nye setup, når det står klart om kort tid”, siger partner Jesper Brouer fra RAW IT.

For yderligere spørgsmål kontakt Direktør Mikael Melander på mail mm@parkhotel.dk eller Partner Jesper Brouer på jb@rawit.dk.

FAKTA
En af fordelene ved at lave en in-room løsning er at der i accesspunktet er indbygget 5 netværksporte, som kan give trådet internet til andre ting i rummet som kræver en trådet forbindelse. Det kunne være tv-løsningen, minibaren, eller ip telefonen, man også vil have tilsluttet. Gæsten behøver kun ét netværkskabel til værelset, da resten kører igennem accesspunktet, og det betyder en masse penge sparet på dyre kabeltræk. Løsningen, der er gratis for gæsterne, giver også mulighed for bluetooth beacon, location analytics, facebook login, og meget mere.

Comments are closed.