Glostrup Park Hotel - Hovedvejen 41 - DK 2600 Glostrup
43 96 00 38
glostrup@parkhotel.dk
Book nu
Teknisk Team – ingen opgave er for lille

Vandhanen drypper, flaget skal op, grillen skal frem, pæren lyser ikke…

Blot få af de mange daglige opgaver vores teknisk afdeling skal håndtere. teknisk afd.

Men mange års erfaring gør, at opgaverne hverken kan overrumple eller undre vores 2 kollegaer i teknisk afdeling.

Du skal nu møde Jørgen Ploug og Claus Christensen.  Vores team på 2 dygtige og meget hjælpsomme mænd i teknisk afdeling. De servicerer husets mange afdelinger og servicepartnere. Opgaverne favner bredt og inkludere alt fra renoverings projekter, malerarbejde og VVS-opgave, til vedligeholdelse af maskiner og udstyr, flytning af møbler og AV-assistance til møder og konferencer. De sørger kort sagt for, at vores mange gæster bliver mødt af et velfungerende og velsmurt produkt.

Gennem de sidst 4 år har Jørgen og Claus’ største opgave dog været, at være på forkant med håndværkere til de 2 store byggerier hotellet har været igennem.

De har haft ugentlige byggeplanlægningsmøder, den daglige kontakt til byggelederne og ikke mindst møder med kollegaer omkring indretning af mødelokaler, kontorer og værelser. Det har været en travl og udfordrende periode, for samtidig med byggeriet har vi kørt fuld drift, så skift af lyspærer og ophængning af flag har stadig været på dagsorden.

Jørgen Ploug er teknisk chef og har været ansat på Glostrup Park Hotel siden 2000. Han har en meget alsidig baggrund, der gør ham klar til de mange daglige opgaver. Jørgen er oprindeligt uddannet bygningsmaler, men gæstekontakten er ikke uvant og kommer fra hans 20 år som turistchauffør rundt i hele Europa.

Claus Christensen arbejder som teknisk assistent og har haft sin gang på hotellet de sidste 2 år. Han er uddannet tømrer/snedker og har været 7 år i et elektrikerfirma. Men erfaringen fra hotel og restaurantbranchen kommer fra 15 år som sælger af storkøkkener til hotel- og restaurations branchen.

Da jeg spørger til Claus’ vigtigste opgave på hotellet, siger han ”sikkerheden”. ”Jeg laver evakueringsplaner, brandtjek og pladsfordelingsplaner. Alt sammen opgaver som ikke ses, men som er yderst vigtige.”

Stik vores to mænd fra teknisk afdeling et smil og et klap på skulderen, hvis du møder dem på gangen. De fortjener det, for de er i den grad med til at holde hjulene på huset smurt.